Bordeaux
Besøg de største slotte med grand maître Jørn Christensen og Ruth Tilgaard som guider
I begyndelsen af 80’erne arrangerede Ruth Tilgaard, Grand Conseil de Bordeaux første besøg i Danmark. Grand Conseil de Bordeaux er en sammenslutning af alle Bordeaux vinbroderskaber. Det blev en forrygende succes, og broderskabet har været aktivt lige siden.
Nu arrangerer De Danske Vinrejser i samarbejde med Jørn Christensen, som er den danske Maître Emeritus for Grand Conseil de Bordeaux, en forrygende vinhøstrejse, som kombinerer kulinariske oplevelser, kultur og klassiske vine på allerhøjeste niveau i Bordeaux.
Jørn har været stormester for sammenslutningen af Bordeaux broderskaberne i 40 år og for hele Nordeuropa i 12 år, han har været i Bordeaux 35 gange, og ingen har bedre kontakter end ham, så de mest prestigiøse slotte gæstfrit åbner sine døre, ikke kun til vinkældrene, men til de private gemakker. Begyndelsen af september lige før eller i starten af vinhøsten er et fantastisk spændende tidspunkt at besøge et vindistrikt, hvor man kan få en realistisk fornemmelse af, hvad årgangen kommer til at byde på. Denne rejse har INTET til fælles med en normal vinrejse til Bordeaux. Jørn og Ruth guider turen sammen.
Turen er for kun 13 deltagere, for ellers er der ikke plads nok i slottenes private stuer.
Programmet er for 2023. Det vil være et tilsvarende program i 2024 med udskiftning af nogle slotte.
Pris ca. 23.000 kr. udsolgt, bliv skrevet på venteliste til 2025