Languedoc-Rousillon

14 - 21 oktober 2024

Turen går til ”Frankrigs Have” Languedoc-Roussillon, som er kendt for sin rige historie, kulturelle mangfoldighed og smukke landskaber, der strækker sig fra Middelhavskysten til Pyrenæerne. Her produceres masser af god vin, men der er så meget, at man har brug for vejledning, og det er ingen bedre til en vores guide Paul, som er specialist i netop disse vine.   

Vi flyver direkte med Norwegian Montpellier retur og bor de første tre nætter på en idyllisk vingård, midt imellem vinmarkerne, i gå-gang til Middelhavet. De næste 4 nætter bor vi i charmerende Sête på et lille hotel på havnen. Den lille fiskerby minder lidt om Venedig med kanaler, hyggelige restauranter og markeder.  

Vi får en grundig introduktion til områdets vine af en lokal sommelier, før vi besøger forskellige specielt udvalgte vingårde og vermouth-producenten Noilly Prat. Vi besøger selvfølgelig også Carcassonne, som er berømt for sin befæstede by, La Cité, som er omgivet af massive dobbelte bymure og tårne. Dette kompleks er et af de bedst bevarede eksempler på en middelalderlig europæisk befæstet by. Naturligvis på UNESCOs verdensarv liste.   

Man spiser godt i Languedoc-Roussillon, fisk og skaldyr fra Middelhavet, vi besøger en østersskraber og sejler på bugten. Den velsmagende Cassoulet stammer her fra området, og så skal vi spise frokost på en af Frankrigs mest omtalte og ekstravagante restauranter Les Grands Buffets de Narbonne med mere en 150 retter bl.a. østers, hummer, foie gras, tournedos Rossini, hare à la royale, som det tager uhyggeligt lang tid at tilberede. Der er alt, hvad hjertet kan begære!  Deres ostebuffet med 111 forskellige oste er en Guinness rekord. Det er ikke kun en restaurant; det er en gastronomisk oplevelse, der viser det franske køkkens rigdom præsenteret på en generøs buffetstil. Det er et must-besøg for madelskere, så der skal bestilles bord næsten et år i forvejen.  

Der vil være mulighed for at prioritere tid på egen hånd, eller blot tilmelde sig nogle af de planlagte ture, bliver en del af fællesskabet igen.    

Vinguider Ruth Tilgaard indehaver af De Danske Vinrejser og Paul Dhami indehaver af Det Franske Vinhus i Helsingør, som er specialister i bl.a. Languedoc-Roussillon.  

 Pris 16.850 kr. udsolgt, bliv skrevet på venteliste til 2025

Se programmet her.  

For yderligere rejseinformationer / program venligst send en interesse mail til :

De Danske Vinrejser / mail@vinrejse.dk 
og 
Det Franske Vinhus / info@detfranskevinhus.com  

Les Grands Buffets de Narbonnes skaldyrshjørne.